Tilbage til Blog

Hvad er SaaS?

En blog der forklarer hvad SaaS er. Bloggen kommer ind på hvilke fordele der er ved at anvende SaaS servicer, og hvilke tjenester man kan gøre brug af. Bloggen er en del af en større serie omkring let og forståelige forklaringer omkring IT servicer og tjenester.

Joon Poore
Full-stack udvikler & Cybersikkerheds ekspert

Software as a Service

"Saas (Software som en service) giver brugerne mulighed for at oprette forbindelse til og bruge cloudbaserede apps/platforme via internettet. ‍Med SaaS får du en komplet softwareløsning, som du køber som en løsning, der er betalt efter forbrug hos en u. Du lejer brugen af en app til din organisation, og dine bruger kan oprette forbindelse til den via internettet, typisk vha. en webbrowser. Hele den underliggende infrastruktur, middleware, appsoftware, og appdata findes i tjenesteudbyderens datacenter. Tjenesteudbyderen administrerer hardwaren og softwaren og vil, med den rette serviceaftale, sikre tilgængeligheden af og sikkerheden for både appen og dine data. Med SaaS kan din organisation hurtigt komme i gang med at bruge en app med minimale forskudsomkostninger."

‍Sådan forklarer Microsoft Azure hvad SaaS er for et koncept.

‍‍‍‍Hvis du har brugt en webbaseret mailtjeneste, f.eks. Outlook, Hotmail eller Yahoo! Mail, har du allerede brugt en form for SaaS.

Med disse tjenester logger du på din konto via internettet, ofte via en webbrowser. Mailsoftwaren er placeret på tjenesteudbyderens netværk, og her lagres dine meddelelser også.

Du kan få adgang til din mail og dine lagrede meddelelser via en webbrowser fra en vilkårlig computer eller enhed med internetforbindelse.

1. Fordele ved SaaS

Du kan tilknytte dig til en SaaS løsning på et rimelig pris niveau. Det er nemt med en pay-as-you-go betalingsmodel, så selve opstartinvesteringen i dit start up ikke koster dig dyrt.

Hvilket henleder til næste fordel, skalering. Det er nemt at skalere sin løsning op hvis der er brug for eks. mere data, funktioner, storage, hastighed etc.

Man behøver ikke selv gå ud og købe en fysisk server der skal stå nede i kælderen, da man låner de store cloud hosting firmaers IT infrastruktur. Dette gør også at man nemt kan imødekomme krav om hastighed for load tider på ens produkt, eller levering af IT kapital.  

En del af de SaaS løsninger som findes derude, har som regel en god integration med hinanden. Så det er forholdsvis smertefrit at forbinde forskellige teknologier i ens Tech Stack.

Som nævnt tidligere kan man tilgå sin SaaS løsning fra alle enheder, ikke kun sin egen stationære derhjemme eller på kontoret. Dette er smart, da man kan tilgå sit arbejde fra overalt, det kræver blot internet forbindelse.

Noget af det sværeste ved, at man selv skal stå for sin IT infrastruktur er opsætningen af IT sikkerhed. Med en SaaS løsning slipper man for selv at skulle sætte det op.

Det bliver hosting firmaernes ansvar at deres løsninger er sikre at anvende for deres brugere. Derfor er det ofte, at SaaS løsninger har en rigtig god sikkerhed omkring dens software.

2. Ulemper ved SaaS  

Den mest åbenlyse ulempe ved SaaS er også dens største selling point. Nemlig det, at man skal have forbindelse til internettet. Hvis man ikke har internet der hvor man skal arbejde fra, så kan man ikke anvende SaaS.

Hvem har kontrollen? er et af de spørgsmål omkring SaaS der er svær at placere mellem fordel og ulempe. Men i bund og grund er det udbyderen af SaaS løsningen og ikke dig som bruger, der har kontrol over hvad løsningen egentlig gør. Eksempelvis hvilke data der gemmes ved anvendelsen ved SaaS løsningen, versions styring af tilknyttet applikationer og valg af tredjeparts komponenter.

Anvender man en SaaS løsning, som ikke har et datacenter i Europa kan GDPR være svært at overholde. Data fra brugere i Europa, skal holdes i Europa eller bør man ikke gemme personfølsomme data i sin løsning.

Selvom det er også er en fordel ved SaaS så er IT sikkerheden stadig et stigende problem blandt nogle SaaS platforme. SaaS løsninger der ikke er stringente med deres IT sikkerhed kan være ofre for data leaks, supplychain attacks, zero-day vulnerabilities osv. Derfor er det vigtigt at undersøge om ens valgte SaaS løsning har et sikkert stærtk Endpoint.  

Konklusion:

Selvom man vejer fordele og ulemper, er der dog ingen tvivl. SaaS er vejen frem i IT verdenen, og der kommer kun mere af det.

Med en stærk tech stack af forskellige SaaS teknologier, kan man skabe en IT infrastruktur på under halvdelen af den tid og pris det ville tage at kode samt fysisk skaffe sig den nødvendige struktur! Der er en grund til at større firmaer langsomt tager skiftet til cloud baserede løsninger, da det streamliner deres virksomheder og gør det nemmere at skubbe deres IT bundne produkter ud.  

SaaS er helt klart valget for den smarte virksomhed.